Profession laboratorietekniker inden for kvalitetskontrol af fodtøj
Laboratorieteknikere inden for kvalitetskontrol af fodtøj udfører alle laboratorieprøvninger af fodtøj og materialer eller komponenter i overensstemmelse med nationale og internationale standarder. De analyserer og fortolker resultaterne og udarbejder en rapport til kvalitetschefen, idet de rådgiver om afslag eller accepter. De anvender tidligere definerede kvalitetssikringsværktøjer, der tager sigte på at nå de mål, der er fastsat i kvalitetspolitikken. De deltager i overvågning og kontrol af kvalitetssystemet, dvs. intern og ekstern revision. De samarbejder om udarbejdelse af dokumenter vedrørende kvalitet og i forbindelsen med udliciterede laboratorier for de tests, som ikke kan udføres i virksomheden.
Personlighedstype
- Realistisk / Undersøgende
- Undersøgende / Realistisk
- Realistisk / Konventionel
- Foretagsom / Realistisk
Gratis Karrierevalgstest
Hvilke jobs kan du lide? Vælg en karriere, der passer til dine præferencer. Tag karrieretesten.
Gå til testenViden
- Fodtøjsfremstillingsteknologi
Fodtøjsprocesteknologi og maskinprocesser. Fodtøjsfremstillingen begynder i opskærings- og tilpasningsafdelingen, hvor overdele og såler skæres ud. Overdelens komponenter samles i tilpasningsafdelingen efter en nøjagtig rækkefølge for specifikke aktiviteter: skærfning, foldning, syning osv. Den lukkede overdel, indersålen og andre sålkomponenter sættes sammen i samleafdelingen, hvor hovedaktiviteterne er lasting og forsåling. Processen afsluttes med færdigbearbejdning i afslutnings- og pakkeafdelingen.
- Fodtøjskomponenter
Fodtøjskomponenter, både overdel (overlæder, sidebelægning, fór, forstærkninger, tåkapper osv.) og bundstykker (såler, hæle, indersåler osv.). Økologiske hensyn og vigtigheden af genanvendelse. Udvælgelse af egnede materialer og komponenter baseret på deres indflydelse på fodtøjets stil og kendetegn, egenskaber og fabrikationsmuligheder. Procedurer og metoder i forbindelse med kemisk og mekanisk forarbejdning af læder og andre materialer.
- Fodtøjskvalitet
Kvalitetsspecifikationer for materialer, processer og færdigvarer, de mest almindelige defekter ved fodtøj, hurtige testprocedurer, procedurer og standarder for laboratorietest, egnet udstyr til kvalitetskontrol. Kvalitetssikring i fremstillingsprocessen for fodtøj og grundlæggende principper for kvalitet, herunder rammer og standarder for fodtøj.
- Fodtøjsmaterialer
Kendetegn, komponenter, fordele og begrænsninger for en række materialer, der bruges til fremstilling af fodtøj: læder, lædererstatninger (syntetiske eller kunstige materialer), tekstil, plastik, gummi osv.
Færdigheder
- Udføre laboratorietest på fodtøj eller lædervarer
Udføre laboratoriekvalitetskontrol af fodtøj, lædervarer eller materialer dertil eller komponenter efter nationale og internationale standarder. Forberede prøver og procedurer. Analysere og fortolke testresultater og udarbejdede rapporter. Samarbejde med outsourcede laboratorier.
- Udvikle løsninger på problemer
Løse problemer, der opstår i forbindelse med planlægning, prioritering, organisation, ledelse/facilitering af handling og evaluering af resultater. Anvende systematiske indsamlingsprocesser, analysere og sammenfatte oplysninger med henblik på at evaluere den nuværende praksis og skabe nye opfattelser af praksis.
- Arbejde i tekstilproduktionsteam
Samarbejde harmonisk med kolleger i team inden for tekstil- og beklædningsindustrien.
- Anvende teknikker til kvalitetskontrol af fodtøj og lædervarer
Kvalitetskontrollere fodtøj og lædervarer. Analysere materialet, bestanddelen eller modellen ved hjælp af relevante kvalitetskriterier. Sammenligne materiale og andre bestanddele, der er modtaget fra leverandørerne, eller det færdige produkt, med standarder. Anvende visuel observation og rapportere om resultaterne. Kontrollere mængden af læder på lageret. Indsende bestanddele til laboratorietest efter behov. Definere de korrigerende foranstaltninger, der skal træffes, når der er behov for det.
- Bruge IT-værktøjer
Anvende computere, computernetværk og andre informationsteknologier og udstyr til at lagre, hente, overføre og manipulere med data i forbindelse med en forretning eller en virksomhed.
Source: Sisyphus ODB